Article

Ny konstitueret direktør for Center for Sundt Liv og Trivsel

Kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet bliver konstitueret direktør

Kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Anne Louise Nyegaard Hellen træder ind i ledelsen af Center for Sundt Liv og Trivsel som konstitueret direktør den 1. maj.

Anne Louise Nyegaard Hellen kommer med stor ledererfaring fra centraladministrationen, hvor hun har bred erfaring med udvikling af flere velfærdsområder, politikudvikling og ministerbetjening bl.a. som kontorchef på sundheds- og ældreområdet. 

”Børn og unges sundhed og trivsel er et vigtigt område, der optager mig meget. Jeg glæder mig til at bidrage til centrets mange nyskabende projekter og samarbejder sammen med medarbejdere, ledere, bestyrelse og eksterne partnere. Det bliver en virkelig spændende opgave, og jeg ser frem til at være med til at understøtte og videreføre centrets ambition om en sund barndom og et godt ungdomsliv,” siger Anne Louise Nyegaard Hellen.

Bestyrelsen i Center for Sundt Liv og Trivsel udtrykker i den forbindelse en stor tak til Anne Louise Nyegaard Hellen for at påtage sig opgaven og igangsætter samtidig rekrutteringen af en ny direktør.