Hvorfor stiger vægten – hos børn, unge og voksne? 

Globale fremskrivninger af vægtudviklingen, nye matematiske modeller og kritiske blikke på gængse forklaringer. 

Vi kom vidt omkring, og lix-tallet var højt, da en række af verdens førende forskere i årsager til overvægt besøgte København i anledning af vores heldags-symposium Symposium on the Obesity Epidemic – Understanding the History, Drivers, and Future of the Obesity Epidemic in Children and Adolescents.  

Input udefra 

Dagen bød på oplæg og fælles diskussioner, hvor grafer, metoder, teser, tal og perspektiver blev vendt og drejet. 

Forskningschef i Center for Sundt Liv og Trivsel, Nina Geiker, forklarer, hvorfor det er vigtigt at sætte et symposium som dette i stand: 

"Nysgerrighed er en af kerneværdierne i centret. Vi skal være åbne for nye bud på forklaringer og sammenhænge. Vi skal teste vores teser og se fordomsfrit på metoder og modeller. Og det gør vi blandt andet ved at få input udefra og debattere dem."

Det var samtidig en anledning til at invitere danske forskere, praktikere og studerende til at høre nogle af de fremmeste internationale navne på feltet. Symposiet var åbent for alle og havde omkring 160 tilmeldte. 

En videnskabelig markedsplads 

Centret vil gerne være et mødested for udveksling af ideer og viden, der kan bringe den fælles forståelse af, hvad der påvirker vægten hos børn og unge. 

Stanley Ulijaszek fra Oxford Universitet argumenterede også i sit oplæg for, at der skal bygges flere broer imellem de videnskabelige grene, så der kan udveksles informationer og viden som på en markedsplads. 

"Man behøver ikke at dele bagvedliggende analyser og teoretiske udgangspunkter for at handle sammen. Man tager det, man kan bruge til noget og går videre," sagde han blandt andet som argument for flere tværvidenskabelige samarbejder. 

Udviklingen tog fat før fastfood 

Professor emeritus Thorkild I.A. Sørensen – strategisk rådgiver for centret og hovedarkitekten bag symposiet – har i årtier forsket i vægtens gåder. Allerede i 1970’erne dokumenterede han, at stigningen i befolkningens vægt begyndte i 1940’erne.  

”Det var altså længe før fastfood og fjernsyn blev hverdag, som ellers ofte hives frem som forklaringer. Så det var et mysterium – og er det stadig,” fortæller han. 

Flere forklaringer på én gang? 

George Davey Smith fra Bristol Universitet og David B. Allison fra Indiana University School of Public Health opfordrede til at lede efter årsager helt nye steder. Mange forklaringer - fx fastfood – bliver ved med at dukke op i debatten, til trods for manglende evidens.  

”Det er nærmest som en zombie i en horrorfilm, der nægter at dø,” som George Davey Smith formulerede det. 

Måske er det tid til at acceptere, at vægtudviklingen kan skyldes mange små, samtidige faktorer, foreslog David B. Allison og gav en række bud på, hvilke faktorer det blandt andet kunne være:  

"Vi får for eksempel færre infektioner på grund af bedre behandlinger og vacciner. Vi har også færre parasitter i kroppen end tidligere. Vi kan også se, at den gennemsnitlige kropstemperatur mange steder er faldende, uden at vi kender grunden. Det samme gælder testosteron-niveauet."

Der er tale om små ændringer, der måske hænger sammen, måske forstærker hinanden, og som måske påvirker vægten, forklarede han. 

"Og måske er vægten den pris, vi betaler for en generelt bedre sundhedstilstand?"

Bruge det, der virker 

I Center for Sundt Liv og Trivsel arbejder vi nu videre - på tværs af fagligheder og tilgange – som på en markedsplads, hvor idéer udveksles, og hvor vi bruger det, der virker.