”Aktive børn er glade børn – og glade børn lærer mere”
Partnerskabet Idræt og bevægelse i skolen vil gøre bevægelse og fysisk aktivitet til en endnu større del af skoledagen i den danske grundskole.
Flere studier viser, at bevægelse i skoletiden forbedrer koncentration, læring og trivsel blandt børn og unge.
Der har da også længe været et ønske fra mange skoleforskere og -praktikere om at få mere sansning, leg og fysisk aktivitet ind i skoledagen og undervisningen, men det har været svært at omsætte til praksis i hverdagen.
Derfor håber organisationerne bag det nye partnerskab, at deres arbejde vil vise, hvordan viden og ambitioner kan blive til virkelighed hos danske skolebørn.
Et komplekst felt
Partnerskabet arbejder med en såkaldt helskoletilgang. Det vil sige, at man betragter skolen som et ret komplekst felt.
Når det handler om bevægelse, handler det for eksempel også om elevernes transport til skole, såvel som deres undervisning, frikvarter og fritidstilbud. Der er mange forskellige grupper på en skole, såsom elever, pædagoger, lærere og forældre. Endelig er skolen en del af et lokalområde, styret af en bestyrelse, drevet af en kommune og underlagt nationale rammer og lovgivning.
Det vil i praksis sige, at både skoleledelse, lærere, forældre og måske også elever, kommunalforvaltning og lokalsamfund er nødt til at blive enige om at arbejde samlet og i fællesskab om et fælles mål – for eksempel at børnene skal bevæge sig mere – hvis forandringerne skal slå igennem og holde over tid.
Erfaringer herhjemme og ude i verden viser, at det er en tilgang, der kan være brugbar, hvis man vil skabe bæredygtige forandringer i skoleregi.
Opgaven for partnerskabet er nu sammen med fire forsøgsskoler at udforme en dansk helskoletilgang, som senere kan anvendes på interesserede skoler landet over.
Lokale løsninger
Erfaringerne viser blandt andet, at det er vigtigt, at skolerne får lov til at bruge løsninger, der er tilpasset lokale forhold.
Det bliver også en rettesnor for partnerskabets arbejde. Det forklarer Teresa Holmberg, der er implementerings- og partnerskabschef i Center for Sundt Liv og Trivsel og en af initiativtagerne til partnerskabet.
”Vi vil gerne udvikle en model, som kan bidrage med viden, ideer og hjælp til processen. Men hvordan det konkret skal udmøntes på skolen eller i undervisningen, så børnene bliver mere aktive – det skal defineres lokalt,” siger hun.
”Det sikrer ejerskab, og det sikrer også, at der bygges oven på tiltag eller politikker, som skolen eller kommunen måske allerede har i gang,” siger Teresa Holmberg.
Ikke nok med mere viden
Dansk Skoleidræt har mange års erfaring med at give danske børn sved på panden i skoletiden. De har været med til at etablere partnerskabet, da de kan se, at der ofte mangler en tilgang, der netop kan gøre skolernes arbejde med at implementere bevægelse og fysisk aktivitet mere permanent, forklarer udviklingskonsulent Torben Hansen fra Dansk Skoleidræt.
”Det bliver sårbart, hvis man bare sender enkelte lærere på kursus eller lignende. De kan få nyt arbejde, nye opgaver eller ikke opleve tilstrækkelig opbakning. Og så falder det hele nemt til jorden,” fortæller han.
”Derfor tror vi, at en helskoletilgang er en bedre måde at nå den forandring, mange skoler ønsker,” siger han.
Gavner læring og sundhed
Partnerskabet består af seks organisationer, der til dagligt arbejder med enten skoleliv, bevægelse eller sundhedsfremme.
- Dansk Skoleidræt
- Danske Skoleelever
- Skolelederforeningen
- Afdeling for Sundhedsfremme, Forebyggelse og Samfund, Steno Diabetes Center Copenhagen
- Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
- Center for Sundt Liv og Trivsel
De har fundet en fælles mission i at fremme bevægelse og fysisk aktivitet i skolen, da forskning viser, at det både øger børnenes trivsel, læring og sundhed.
Torben Hansen fra Dansk Skoleidræt siger:
Vi ved, at børnene lærer mere, når de får flere sanser i spil. Aktive børn er glade børn – og glade børn lærer simpelthen mere
For Teresa Holmberg handler det derudover også om, at mere bevægelse og fysisk aktivitet gør en forskel for børnenes sundhed.
”Vi ved også, at aktive børn er sundere og trives bedre. Så vi kommer til at følge indsatserne tæt på dette område også,” siger hun.
- Nyeste offentliggjorte tal (2023) viser, at kun 27 % af danske skolebørn lever op til anbefalingerne om at være fysisk aktiv mindst 60 minutter dagligt ved moderat til høj intensitet. Andelen falder med stigende alder.
- Initiativer med et fokus på øget fysisk aktivitet og bevægelse i skoletiden øger koncentration, læring, trivsel og mental sundhed blandt børn og unge.
- Bevægelse i løbet af skoledagen har positive effekter på elevernes koncentrationsevne, hvilket kan føre til bedre læringsudbytte.
- Regelmæssig fysisk aktivitet i skoletiden bidrager til at reducere stress og angst og kan samtidig styrke sociale relationer gennem samarbejde og fællesskabsfølelse.
- Enkelte nyere studier har vist en gavnlig effekt af ekstra idrætstimer på skolebørns vægt. Fx har Svendborgprojektet vist en positiv effekt af flere år med seks idrætstimer i skoletiden.
Proces, der tager tid
Én af dem, der også kommer til at følge indsatserne tæt, er Charlotte Demant Klinker. Hun er forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen, der også er med i partnerskabet.
Hun har i mange år arbejdet med – og forsket i – såkaldt systemorienteret forebyggelse. Det vil sige en tilgang, hvor man styrker sundheden ved at ændre på de rammer og strukturer, der påvirker vores liv (fx skoledagens indhold og opbygning), fremfor at fokusere på enkelte aktiviteter eller det enkelte individ.
”Det kan være en lang proces at lave en systemforandring – også på en skole. Man kan sige, at den først er i mål, når lærere, ledere og andre ’glemmer’, at de er i gang med en forandringsproces, og at arbejdet med bevægelse er blevet en naturlig del af hverdagen. Men der er gode erfaringer fra udlandet at bygge videre på, så vores opgave i partnerskabet er nu at finde den gode proces for det i Danmark,” siger hun.
Mindre ulighed
For Center for Sundt Liv og Trivsel, der finansierer projektet, er grundskolen en vigtig arena for arbejdet med at fremme børns sundhed og trivsel. Ikke mindst for at udligne den sociale ulighed, der er i sundhed blandt danske børn.
”I grundskolen mødes børn fra mange forskellige samfundslag, familietyper og kulturer. Vi kan med denne slags forandringer give dem et mere ens udgangspunkt,” siger Teresa Holmberg.
Charlotte Demant Klinker er enig:
Fysisk aktivitet forebygger rigtig mange sundhedsproblemer og sygdomme senere i livet, så en tidlig indsats kan betyde meget
Men på nogle skoler ser man det ikke nødvendigvis som sin opgave at løfte folkesundheden eller udligne den social ulighed i sundhed. Men det behøver de heller ikke, siger hun:
”Udgangspunktet er jo skolens formål. Hvis vi kan vise, at skoler, der lykkes med at implementere mere fysisk aktivitet, har børn, der trives bedre og klarer sig fagligt bedre, så vil det være argument nok hos de fleste og en investering værd. Og så er sundheden bare en bonus.”
