Arrangement

Konference om vægtstigmatisering blandt børn og unge

Hvordan ser stigmatisering og forskelsbehandling ud? Hvilke konsekvenser har det? Hvordan undgår vi det?

Børn og unge med høj vægt oplever stigmatisering og forskelsbehandling overalt, hvor de færdes: i familien, i børnehaven, i skolen og i mødet med fagpersoner. 

Få den nyeste viden om stigmatisering af børn og unge med høj vægt og dens konsekvenser, og få gode eksempler på kampagner og tiltag, der virker.

Program

  • 9.15-10.00 Ankomst og registrering
  • 10-10.15 Velkommen
    Morten Grønbæk, Center for Sundt Liv og Trivsel, Jens Meldgaard Bruun, Nationalt Center for Overvægt og Janne Tolstrup, Vidensråd for Forebyggelse, byder velkommen.
  • 10.15-10.30 Når stigma former barndommen
    Benedikte Jensen, formand for Adipositasforeningen.
  • 10.30-11.20 Hvad ved vi om vægtstigmatisering af børn og unge? 
    Hovedpunkter fra rapporten Vægtstigmatisering fra Vidensråd for Forebyggelse.
    - Janne Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: Vægtstigmatisering er udbredt og skal forebygges.
    - Lene Bull Christiansen, Roskilde Universitet: Når kultur bliver til fordom og stigmatisering.
    - Pernille Andreassen, Nationalt Center for Overvægt: Vægtstigmatisering blandt børn og mulighederne for at forebygge.
  • 11.20-11.30 Netværk
  • 11.30-11.45 Hvad er konsekvenserne af overvægt i barndommen? 
    Jane Greve, VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, om hvad overvægt og svær overvægt blandt børn og unge betyder for deres trivsel og skoleresultater.
  • 11.45-12.30 Frokostpause 
  • 12.30-13.40: Sådan forebygger vi stigmatisering
    Eksempler på tiltag i familier, foreninger, skoler og i mødet med fagpersoner. 
    - Dan Grabowski, Steno Diabetes Center Copenhagen, og Lene Michaelsen, Københavns Kommune, fortæller om deres praktiske arbejde med vægtstigma i familier.  
    - Martin Marchmann, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, er ved at udvikle en række kurser, der skal klæde fagpersoner bedre på til at undgå stigmatisering i mødet med borgere. Hvad er udfordringerne?
    - Mathias Beier Hougaard fra Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade om projektet Spejlven. Det skal give børn i 6. klasse mere nuancerede og realistiske kropsidealer - blandt andet ved at inddrage de voksne omkring børnene også.
    - Kamma Lauridsen og Morten Skydsgaard fra Science Museerne, Aarhus Universitet, der har skabt udstillingen Kære krop, svære krop. Den sætter fokus på krop og kropsidealer og inviterer de ældste skoleklasser til refleksion, involvering og debat.
  • 13.40-14.20 Kaffe, kage og ... musik
  • 14.20-15.10 Paneldebat: Hvordan skaber vi forandringer i morgen? 
    Alle kan være med til at styrke forebyggelsen, men hvor starter vi? Debat med repræsentanter fra folketing, styrelser, kommuner og foreninger.
    I panelet: Mathilde Powers, Folketingets sundhedsudvalg, Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen, Karin Ingemann, Dansk Idrætsforbund, Sara Bach Nielsen, Danske Skoleelever, Tine Sjørup, skoleleder i Faaborg-Midtfyn Kommune og Kirsten Birk, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. 
  • Kl. 15.10-15.30 Opsummering og tak for i dag 

Dagen er oplagt for medarbejdere, som er i kontakt med børn og unge i skoler, institutioner og foreninger og deres ledere. Derudover er den relevant for alle, der interesserer sig for forskelsbehandling og vores syn på kroppen.

Konferencen er arrangeret af Nationalt Center for Overvægt, Vidensråd for Forebyggelse og Center for Sundt Liv og Trivsel.

Nedenfor kan du se en video fra konferencen

 

Loading video
Tid
09:15 - 15:30
Adresse

Comwell H.C. Andersen (koncerthuset)
Claus Bergs Gade 9
Odense
Danmark