Nina Geiker
Nina Geiker arbejder med at udvikle, lede og implementere centrets projekter inden for børn og unges sundhed og trivsel. Hun har ansvar for projektudvikling, strategisk retning og ledelse af fagmedarbejdere og bidrager til at sikre sammenhæng mellem centrets indsatser og overordnede mål.
Nina arbejder med udvikling og gennemførelse af indsatser inden for forebyggelse og sundhedsfremme og har særlig viden om, hvordan aktiviteter og viden kan omsættes til praksis. Hun bidrager med erfaring inden for tværfagligt samarbejde, evaluering og formidling af resultater og impact.
Hun har 16 års erfaring med udvikling, ledelse og evaluering af interventioner inden for forebyggelse og sundhedsfremme fra blandt andet Frederiksborg Amts Misbrugscenter, Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet. Hun er cand.scient. i human ernæring fra Københavns Universitet og har en ph.d.-grad inden for samme fagområde.