Person
Joachim Christian Valentin Werner
Digital kommunikationsrådgiver (på barsel)
Joachim Werner er digital kommunikationsrådgiver og arbejder med centrets eksterne kommunikation på hjemmeside og sociale medier. Han producerer indhold i tekst, video og grafik og arbejder med at fortælle historier om centrets aktiviteter, resultater og samarbejder.
Joachim planlægger, producerer og redigerer indhold til centrets digitale kanaler. Han arbejder også med hjemmesidens struktur, opsætning og brugerrejser, så besøgende lettere kan finde viden om centrets arbejde.
Joachim er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har erfaring fra NGO-arbejde, hvor han har produceret portrætter og fortællinger om mennesker i både tekst og video. Han har erfaring med interview, videofortællinger og formidling af sårbare emner.