Partnerskab for børn og unges trivsel i Faaborg-Midtfyn Kommune
Partnerskabet med Faaborg-Midtfyn Kommune skal fremme børn og unges trivsel gennem en systematisk, datadrevet og samskabende tilgang, hvor vi inddrager dem, det handler om.
Sammen skaber vi ny viden om, hvad der virker – og ikke virker – i arbejdet med at løse lokale trivselsudfordringer. Den viden skal vi dele med andre kommuner og aktører.
Det er dermed ikke et enkeltstående projekt, men en ambition om at udvikle nye måder at drive det forebyggende arbejde på i kommunerne.
Baggrund
Mistrivsel blandt børn og unge er et stigende og komplekst samfundsproblem. Årsagerne er mange og sammensatte – fra sociale forhold og psykisk belastning til kropsopfattelse, sociale medier og ulighed i sundhed.
Tidligere indsatser har ofte været utilstrækkelige, for snævre eller kortsigtede. Der er derfor behov for nye, helhedsorienterede løsninger.
Partnerskabet bygger videre på lokale erfaringer fra Faaborg-Midtfyn Kommune og kombinerer dem med forskning og international inspiration fra systemorienterede modeller.
Projektet har en samlet ramme på 22 mio. kr. og involverer både kommunale medarbejdere og ledere, lokale foreninger, forskere og de unge selv.
Metode og tilgang
Vi har indsamlet og analyseret data om børns trivsel, og de danner nu grundlag for udvikling af konkrete indsatser.
Indsatserne fokuserer på tre områder:
- Søvn, som er afgørende for læring og trivsel, og som også kan være med til at forebygge udvikling af høj vægt
- Deltagelse i fritidsfællesskaber, der styrker sociale relationer, struktur og adgangen til fysisk aktivitet
- Tidlig og koordineret indsats, som er vigtig for at forebygge mistrivsel, langvarigt skolefravær og sundhedsudfordringer.
Projektet inddrager unge, fagprofessionelle og ledere og for at udvikle løsninger, der er lokalt forankrede og realistiske at implementere.
Ved at kombinere kommunens praksis med forskning og samarbejde på tværs af sektorer og forvaltninger bygger partnerskabet bro mellem daglig drift og ny viden.
I videoerne herunder kan du se klip fra vores besøg på Brobyskolerne, hvor "trivsel og tolerance" er fag på skoleskemaet sammen med dansk, matematik, musik osv.
- Center for Kompleksitet og Sundhed, Københavns Universitet
- Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
- Faaborg-Midtfyn Kommune
- Center for Sundt Liv og Trivsel
We need your consent
You need to accept functional cookies to watch Vimeo videos
We need your consent
You need to accept functional cookies to watch Vimeo videos
We need your consent
You need to accept functional cookies to watch Vimeo videos