Vi arbejder med de forhold, der former børn og unges hverdag – fra fritidsliv, fællesskaber og vaner til sociale vilkår og fysiske omgivelser.
Sammen med kommuner, fagprofessionelle, forskere og civilsamfund udvikler og afprøver vi indsatser tæt på praksis. Det kan være alt fra bedre adgang til vand i skoler og idrætsfaciliteter til indsatser mod vægtstigma og nye måder at styrke bevægelse og trivsel på i og udenfor skolen.
Vi samarbejder med mere end 40 partnere og har særligt fokus på at mindske ulighed i sundhed, så alle børn og unge får gode muligheder – uanset baggrund og hvor i landet de bor.