Partnerskab med Kræftens Bekæmpelse vil gøre det lettere for børn og unge at leve sundt
Nyt partnerskab vil sætte fokus på de strukturelle forhold, der påvirker børns sundhed – som for eksempel reklamer, indretning af butikker, adgang til bevægelse, udbud af sunde mad- og drikkevarer i de miljøer, hvor børnene er i hverdagen, og social ulighed.
Grundtanken er, at børnene ikke selv skal bære ansvaret for et sundt liv, men at det omgivende samfund skal gøre det lettere at træffe sunde valg uanset baggrund.
Partnerskabet består af Kræftens Bekæmpelse og Center for Sundt Liv og Trivsel.
Baggrund
Når danske børn for eksempel indtager flere søde sager, end kostrådene anbefaler, kan det blandt andet skyldes, at de er lettilgængelige, billige og genstand for mange reklamer og anden påvirkning. Det er det, vi kalder strukturelle forhold eller rammer.
Partnerskabet vil analysere, hvilke strukturelle forhold der påvirker børn og unges sundhed mest, hvilke indsatser der kan ændre dem, og hvilke indsatser der vil have mest effekt.
Det gælder ikke kun kosten, men også muligheden for at bevæge sig, adgangen til fællesskaber o.a.
Det handler altså i bund og grund om at give børn og unge i Danmark de bedst mulige betingelser for at voksne op i omgivelser, der fremmer deres sundhed og trivsel.
Partnerskabet navn:
Partnerskab om nationale rammer for sund vægt blandt børn og unge