Jens Kristian Kisbye Dreyer
Jens Kristian Dreyer har ansvar for centrets eksterne kommunikation og presse og er med til at gøre centrets viden, projekter og resultater tydelige for omverdenen. Han skriver blandt andet pressemeddelelser, nyhedsbreve, artikler til hjemmesiden og tekster til sociale medier.
Han har fokus på at formidle faglig viden i et klart og tilgængeligt sprog, så den kan bruges af relevante målgrupper uden for centret. Det gælder både nyheder, forskningsformidling og kommunikation om centrets arbejde med børn og unges sundhed og trivsel.
Jens Kristian har erfaring fra aviser, magasiner, forskningsinstitutioner, videncenter, kommune, forlag og NGO’er. Her har han blandt andet arbejdet med nyheder, forskningsformidling, bogredigering, kommunikation, videnskabsjournalistik og PR.