Rapport
Danske grundskolers arbejde med elevers trivsel og sundhed
Stor undersøgelse baseret på svar fra 7.000 ledere og medarbejdere i de danske grundskoler.
Rapporten viser, at skolen er en vigtig arena for at fremme børn og unges trivsel og sundhed. Der foregår et stort forebyggende arbejde - særligt koncentreret om elevernes fællesskaber, sociale relationer og mentale trivsel.
De fleste skoleledere ser det som en vigtig opgave for deres skole at styrke elevernes trivsel og sundhed på en række områder. De fleste medarbejdere angiver, at deres skole prioriterer dette arbejde.
Den viser også, at de fleste skoler laver indsatser der, hvor eleverne har de største udfordringer.
Rapporten peger dog også på en række potentialer: Skolerne kan gøre mere for at nå ud til de ældre elever, og der kan inddrages flere områder, fx elevernes søvn, kropsopfattelse og skærmbrug.